Om DTU Nanoshow

DTU Nanoshow består af en gruppe Fysik og Nanoteknologi studerende, som forsøger at give en guidet tur igennem nanoteknologiens verden via korte oplæg og hands-on forsøg.

Videnskab, der bliver præsenteret af karismatiske og entusiastiske universitetsstuderende kan have stor indflydelse på, hvordan folk opfatter videnskaben.

DTU Nanoshow arbejder på at tage showet-konceptet et skridt videre end den velkendte show form, hvor man som tilskuer oplever videnskaben udfolde sig. Nanoshow arbejder i stedet for på at inddrage tilskueren som en aktiv del af showet gennem egen deltagelse.

Undervisningsmaterialet, som anvendes i et show er illustrativt, underholdende og enkelt. Vi bestræber os på at anvende ting du har i dit eget køkken, men vil naturligvis undertiden også arbejde med mere avanceret udstyr.

Nanoteknologi betragtes ofte som en high-tech eksotisk videnskab. Vi arbejder på at vise, at der allerede er et væld af interessante nano-fænomener omkring os og hvordan mikro- og nanoteknologi har en indflydelse på din hverdag.

Ha’ det sjovt!

Vigtigst af alt er at vi har det sjovt ved at udforske videnskaben sammen - nysgerrighed er en stor drivkraft i vores shows, ligesom det er inden for videnskab!